Tag med på yogarejse med Trine Winther og oplev en passioneret og erfaren yogalærer, der med sin hjertevarme og favnende person vil guide dig gennem yogaens magiske univers.
Trine er E-RYT 200 certificeret yogalærer indenfor Yoga Alliance i hatha, vinyasa og yin yoga fra Indien.
I hele sit arbejdsliv har Trine interesseret sig for menneskets behov for balance i livets mange facetter. Med visdom, nærvær og opmærksomhed kan vi lære at mærke, hvornår vi ikke er i balance. Yoga og mindfullness har givet Trine en følelse af ro - en visdom, hun deler videre på sine yogarejser. Trine Winther har undervist i yoga både herhjemme og i udlandet siden 1996.
Uanset om du har flere års kendskab til yoga i bagagen, eller du først lige har stiftet bekendskab med yogaens magi, er du velkommen på en yogarejse med Trine Winther. Trines lange erfaring indenfor arbejdet med mennesker og som yogainstruktør, giver hende det bedste udgangspunkt for at se netop dine behov og styrker.
På yogarejser med Trine vil vi typisk begynde dagen med at vække kroppen blidt med morgenyoga, åndedrætsøvelser og meditationer i solopgangen. I løbet af dagen vil der være tid til at finde roen i naturen, ved stranden eller på hotellet. Om eftermiddagen mødes vi igen til blid og fordybende yoga og mindfulness. Du er velkommen til at spise aftensmad med yogagruppen.
I løbet af yogarejsen arbejdes der med forskellige typer af yoga (hatha, vinyasa, yin, fodyoga og faceyoga), meditationer, åndedrætsøvelser (pranayama), nervesystemets respons og de 7 energicentre. Trine vil introducere dig for mindfulness principper og du vil lære, hvordan du kan bruge mindfulness til større nærvær og indre ro i din hverdag.
Derudover vil Trine vise dig, hvordan du bl.a. kan lindre hovedpine, kæbespændinger og kroniske smerter gennem teknikker fra bl.a. ansigtszoneterapi, z-health og PNF stræk.
Du kan læse mere om programmet for yogarejserne under den enkelte rejse.
Hvornår: 11/1 - 18/1 2025
Afrejse fra: Billund og København
Pris: 12.579,- pr. person inkl. morgenmad