Rejser til Antalya
- Hoteller på stranden
- Kort transfertid
- God shopping
- Restauranter og natteliv
- All Inclusive
- By og strand
Konyakli Beach
Cirka 8 km lang stenstrand vest for centrum. Her findes en del strandklubber, og visse dele af stranden er private og ejes af hoteller. Her findes også den nye Beach Park, som syder af liv og har både restauranter og barer.Lara Beach
Lara Beach ligger direkte uden for vores luksushotel Barut Lara. Stranden er den længste og bedste stenstrand med gode muligheder for vandsport. I området findes også et par mindre shoppingcentre, biografer, bowlinghaller m.m.Memerli Beach
Områdets mindste klippestenstrand og den, der ligger nærmest centrum, lige ved siden af den lille havn. På stranden udlejes liggestole, og vandet er krystalklart og perfekt til snorkling.Deepo
Deepo ligger ved lufthavnen og er et stort outlet med mange butikker, restauranter og en biograf, som viser film med engelsk tale. Midt i centret er der også en skøjtebane.Markeder i Antalya
Er du ude efter en lidt mere lokal tyrkisk shoppingoplevelse, byder Antalya på markeder forskellige steder i byen hver dag. Der tilbydes tøj, sko, smykker og meget andet, og på visse markeder sælges også nærproduceret grønt og frugt. På markederne har du også mulighed for at prutte og forhandle dig frem til en pris, som både du og sælgeren er tilfreds med.MarkAntalya
Et af Antalyas største shoppingcentre med butikker som Bershka, Mango, H&M og en række tyrkiske mærkevarebutikker. Centret har også en parkeringskælder og et godt udbud af fastfoodrestauranter. Shoppingcentrumet ligger ikke alt for langt væk fra havnen og Antalyas gamle bydel, så hvis du er på de kanter, er centret et besøg værd. Her findes desuden en biograf, hvor du kan se nye populære film med engelske undertekster og til tider engelsk soundtrack.Hamam
Forkæl dig selv med et tyrkisk bad, hvor man bliver skrubbet fra top til tå og kommer ud som et nyt menneske. Hamam er en traditionel tyrkisk oplevelse, som opstod i 1200-tallet, og før i tiden gik man hertil for at bade, hvis man ikke havde vand derhjemme. I dag er hamam meget populært blandt både unge og ældre, som kommer for at slappe af og lade op. Det siges også, at solbrændtheden holder længere, hvis man får en hamam-behandling, inden man begynder at slikke sol.Den gamle bydel
En seværdighed, du ikke må gå glip af, er de gamle kvarterer i Antalya, også kendt som Kaleici. Kaleici er adskilt fra den nye bydel af romerske mure, og de fleste bygninger her er er charmerende og traditionelle tyrkiske træhuse fra 1700- og 1800-tallet, som er blevet restaureret og indrettet som pensionater og butikker.Hadrians Port
Seværdigheden Hadrians Port er en imponerende marmorport, som blev rejst helt tilbage i 130 e.Kr. til ære for den romerske kejser Hadrian, da han besøgte byen.Cumhuriyet Meydani
Cumhuriyet Meydani, eller Republic Square, er et must. Her kan du beundre den store statue af Kemal Atarük, grundlæggeren af den tyrkiske republik og landets første præsident.Atatürkparken, Inönüparken og Antalyas strande
Begge parker byder på en fremragende udsigt over Bey Daglari og Middelhavet. Antalyas to strande ligger uden for Alanyas centrum: Den østlige hedder Lara, mens den vestlige hedder Konyaalti.Yivli-minareten (den smukkeste minaret)
Denne minaret er et stentårn, som i dag er et symbol for Antalya. Det 37 m høje tårn er et absolut must. Tårnet blev opført i 1230 af Alladin Keykubat, som var seldsjukisk sultan. Den oprindelige moské-minaret blev revet ned og erstattet af Alladin-moskéen i 1337.Antalya Museum
På museet kan du fordybe dig i en rig samling forhistoriske levn fra grotten Karain og statuer fra de græske, hellenistiske og romerske perioder. Derudover kan du se etnografiske klædeudstillinger samt nomadetelte, som yörük-tyrkerne boede i, når de flyttede omkring i bjergene.Halk Bazar
Antalyas største basarområde med frugt, grøntsager, nødder, souvenirs m.m.Minicity
På bagsiden af Migros 5M mod den vestlige strand finder du et område fyldt med kendte tyrkiske pladser i miniatureformat, som især er spændende for børn.Alanya
Hvis du vil opleve en anden form for storbypuls, kan du tage på udflugt til Alanya. Du kommer nemmest dertil med lejebil, men du kan også tage lokalbus fra busstationen. Alanya byder på et stort shoppingudbud, mange hyggelige restauranter, en gammel borg og fantastiske strande. I byen afholdes også marked fem gange om ugen - kontakt os, hvis du vil vide præcis hvor.Side
Den charmerende gamle kystby Side ligger godt en time fra Antalya og er også et besøg værd. Du kan tage dertil med enten lokalbus eller taxi. Sides historie går langt tilbage i tiden, og byen rummer både græske og romerske ruiner foruden arkæologiske udgravninger, som nu er dækket af tykke glasplader, så man kan gå omkring og se dem oppefra. Byen har også fine strande og et bredt udvalg af restauranter og butikker.Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Sporvogn
Antalya har to slags sporvogne; den gamle sporvognslinje Heritage Tram, der kører mellem Müzesi og Zerdalilik, og den moderne sporvognslinje AntRay Light Rail, der kører mellem Fatih og Expo. Du kan købe billetter både i lufthavnen og i centrum.Vores service på rejsemålet
Du kan kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på SMS og mail, hvis du vil leje bil eller måske bare have tips og gode råd. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Tyrkiet på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Love og normer
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.Valuta og kreditkort
Tyrkiske lira. Hæveautomater findes. De fleste restauranter og butikker tager kort. EUR og USD er gangbare ved veksling. Skandinaviske valutaer kan ikke veksles. Det er forbudt at veksle penge på gaden.Tidsforskel
Dansk +1 time.El
220 VSprog
Tyrkisk. De fleste, der arbejder inden for turistindustrien, taler dog i en vis grad engelsk og tysk.- januar
- februar
- marts
- april
- maj
- juni
- juli
- august
- september
- oktober
- november
- december
Vi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Flyvetid
Ca. 3 timer og 30 minutter.Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til Antalya i sommerhalvåret.Du kan desuden rejse til Antalya med rutefly.
Flyet lander i Antalya Lufthavn.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Inspiration inden du rejser til Antalya

Værd at vide før en rejse til Tyrkiet
Hvor er det bedst at rejse hen i Tyrkiet? Hvilken strand er bedst? Er der billigt? Er det sikkert at rejse til Tyrkiet? Her får du svarene på nogle af de mest stillede spørgsmål om ferie i Tyrkiet.
Antalya er et af vores mest populære rejsemål - og det forstår vi godt! Allerede fra april kan du her opleve temperaturer, som vi kender dem fra den danske sommer. Badevandet er varmt og klart og langt de fleste dage er regnfri. I Antalya finder du restauranter, hvor du kan spise lækker mad til budgetvenlige priser. Antalya byder desuden på gode shoppingmuligheder og historiske seværdigheder.
Er Alanya og Antalya det samme?
Antalya er et område i Tyrkiet, der også er kendt som den tyrkiske riviera. Samtidigt er Antalya en by, og den anses for at være hovedbyen i området. Alanya er en by på den tyrkiske riviera, ca. 130 km. sydøst for Antalya.
Skal man vælge Antalya eller Alanya?
Når vi får spørgsmålet, om man skal vælge Antalya eller Alanya, så er svaret, at det kommer an på, hvilken ferie du drømmer om. Skal du rejse med din familie, anbefaler vi Antalya, der er mere børnevenligt. Er du på jagt efter et godt natteliv, er Anlanya byen for dig. Rejser du uden børn, er vores voksenhotel Sunprime C-Lounge et meget populært valg.
Hvor skal jeg bo i Antalya?
Spies tilbyder flere hoteller i Antalya, og der er noget for enhver smag. Et af de mest kendte turistområder er Lara Beach, der ligger vest for byens centrum. Her finder du vores populære hotel Lara Barut Collection, der er et børnevenligt hotel tæt på stranden. Skal der ekstra luksus på ferien, anbefaler vi Bayou Villas Lara Antalya, som er et af de absolut bedste All Inclusive hoteller i Tyrkiet. Vil du bo tæt på centrum, anbefaler vi, at du ser nærmere på Akra Hotel.
Se alle vores hoteller i Antalya
Hvornår kan jeg rejse til Antalya
Spies tilbyder rejser til Antalya året rundt. Du kan rejse på charterferie til Antalya med Spies fra april til oktober. På en charterrejse vil du oftest flyve med vores eget, prisbelønnede flyselskab Sunclass Airlines. Fra november til marts rejser du med rutefly til Antalya. Her er bagage altid inkluderet i prisen, når du bestiller rejsen med Spies. Det er dog lavsæson i Tyrket i vinterhalvåret, så du skal være opmærksom på, at udvalget af hoteller kan være begrænset.