Rejser til Belek
Belek er Tyrkiets golfrejsemål nummer et med hoteller på stranden, tæt på de bedste baner.
Tips og nyttig info
- Luksushoteller
- Golfpakker
- All Inclusive
- Familehoteller
- Fine strande
- Meget tilfredse gæster.
Find din rejse til Belek
Strand
Stranden i Belek er cirka 2 km lang med grovkornet sand og brat nedgang mod dybt vand samt til tider høje bølger.
Læs mere om strande i Antalya-området.
Mad, drikke og natteliv
De fleste restauranter i Belek ligger på hotellerne, men vil du hellere stifte bekendtskab med den lokale gastronomi, er der også et begrænset udvalg af spisesteder i byen.
Læs mere om mad og drikke i Tyrkiet.
Beleks natteliv er koncentreret omkring de forskellige hoteller. Der er en række barer og også et par diskoteker.
Læs mere om nattelivet i Antalya-området.
Shopping
I Belek findes der både små butikker på hotellerne, hyggelige markeder og souvenirbutikker. De bedste shoppingmuligheder findes dog i Side, som ligger ca. 40 km fra Belek.
Taxfree
I visse butikker kan du som turist handle taxfree. Spørg i butikkerne, hvilke regler der gælder for tilbagebetaling af momsen.Læs mere om shopping i Antalya-området.
Sport og træning
I Belek tilbydes aktiviteter som golf, tennis, dykning, windsurfing og kanosejlads.
Golf i Belek
Belek er golfsportens mekka med et godt udvalg af golfklubber, der ligger spredt langs kysten med fine baner af forskellig sværhedsgrad og karakter. En fællesnævner for banerne er, at de alle store dele af året er i utrolig god stand.Her findes blandt andet golfbanen Gloria med to 18-hullers baner med udfordringer for alle slags golfspillere. Den lidt sværere Old Course har lange korridorer, hvor pinjetræerne står tæt langs fairwaykanten, hvorimod New Course er bredere, mere kuperet og i det hele taget lidt nemmere – medmindre du støder på en af de mange vandforhindringer. En anden populær golfbane er Cornelia, som er designet af Nick Faldo og byder på 27-huller, hvor selv de mest garvede golfspillere er garanteret en oplevelse i verdensklasse.
Du kan læse mere om Tyrkiets golfbaner og bestilling af starttider her.
Læs mere om sport og træning i Antalya-området.
Aktiviteter og seværdigheder
Forkæl dig selv med en skønhedsbehandling eller et hamambesøg i ferien - det tilbydes på flere af Spies' hoteller i Belek. Hele familien kan også nemt få en dag til at gå i den store forlystelsespark Land of Legends, hvor der findes et kæmpe udbud af både vandaktiviteter, rutsjebaner og andre forlystelser samt butikker og restauranter.
Læs mere om aktiviteter i Antalya-området.
Tag på udflugt med Spies og oplev Antalyakystens seværdigheder og smukke natur.
Læs mere om seværdigheder i Antalya-området.
Sådan kommer du omkring
En lejebil er en bekvem måde at opleve Antalya-området på, og du kan med fordel bestille lejebilen hjemmefra; det er både billigere og nemmere. Det kan desuden være svært at få fat i en lejebil på rejsemålet i højsæsonen, så bestil en Avis-bil, før du rejser.
Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Du kommer nemmest rundt med taxi. Taxierne er gule, og der køres ikke altid efter taxameter, så sørg for at aftale prisen på forhånd. I Belek findes også et lille tog, der kører mellem hotellerne og centrum. Der er ikke rigtig nogen køreplan, men det kommer som regel med 15-20 minutters mellemrum uden for alle hoteller.
Læs mere om hvordan du kommer rundt i Antalya-området.
Fakta
Vores service på rejsemålet
Fra juni til oktober kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på SMS og mail, hvis du vil leje bil eller måske bare have tips og gode råd. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Tyrkiet på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Love og normer
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.Valuta og kreditkort
Tyrkiske lira (TRY). Nogle forretninger og restauranter accepterer de fleste internationale kreditkort. Hæveautomater findes. På Gloria Verde Resort og Gloria Golf Club Old & New debiteres din værelsesregning ved hjælp af nøglekortet.Tyrkiske lira. Hæveautomater findes. De fleste restauranter og butikker tager kort. EUR og USD er gangbare ved veksling. Skandinaviske valutaer kan ikke veksles. Det er forbudt at veksle penge på gaden.
Tidsforskel
Dansk +1 time.El
220 VSprog
Tyrkisk. De fleste, der arbejder inden for turistindustrien, taler dog i en vis grad engelsk og tysk.Afstand til Istanbul 850 km, til Ankara 650 km og tll Marmaris 465 km. I Antalya-området, Side og Alanya er tysk nogle gange mere gangbart end engelsk.
Vejr og klima
- januar
11°3°
7
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- februar
12°3°
8
Solskinstimer pr. dag17°
Vandtemperatur21
Regnfri dage- marts
15°5°
9
Solskinstimer pr. dag17°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- april
18°8°
10
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- maj
22°12°
12
Solskinstimer pr. dag21°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- juni
27°16°
12
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- juli
30°20°
12
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur28
Regnfri dage- august
30°21°
11
Solskinstimer pr. dag29°
Vandtemperatur28
Regnfri dage- september
27°17°
11
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- oktober
23°13°
10
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- november
18°8°
8
Solskinstimer pr. dag22°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- december
13°5°
7
Solskinstimer pr. dag20°
Vandtemperatur22
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 3 timer og 30 minutter.Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til Belek i sommerhalvåret.Du kan desuden rejse til Belek med rutefly.
Flyet lander i Antalya Lufthavn.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Belek. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Antalya Lufthavn til dit hotel er 20-30 minutter (ca. 35 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Transferen foregår tit med minibus, og indimellem køres via Lara-området i Antalya. Den nøjagtige rute afhænger af lokale forhold og afgøres på stedet - du får mere information ved ankomsten. Læs mere om transfer.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Tilbud til Belek

The X Belek
Belek, Antalya-området, Tyrkiet
- Fly + Dobbeltværelse med balkon
- 1 uge
- Afrejse 24 apr 2025 fra Billund
- Inkl. All Inclusive

Børnevenligt
Cornelia Diamond Golf Resort & Spa
Belek, Antalya-området, Tyrkiet
- Fly + Dobbeltværelse
- 1 uge
- Afrejse 29 maj 2025 fra Billund
- Inkl. All Inclusive