Rejser til Side
Spies tilbyder bekvemme charterferier til Side med både børnevenlige hoteller og Sunprime-hoteller for voksne.
Tips og nyttig info
- Sunprime Hotel
- Familiehoteller
- Hoteller på stranden
- Børnevenlige strande
- All Inclusive
- Lang strandpromenade
Find din rejse til Side
Strand
Side og omegn byder på flere skønne sandstrande.
Kumköy
Stranden i Kumköy er en fortsættelse af den vestlige strand, og er man frisk, kan man sagtens spadsere langs vandkanten eller på strandpromenaden hele vejen ind til centrum. Stranden her er lige så lavvandet og indbydende som den vestlige strand og tilbyder stort set de samme faciliteter. Muligvis er stranden i Kumköy lidt mere lavvandet, men det er også den eneste forskel.Den vestlige strand
Den vestlige strand er sammen med Kumköystranden næsten 10 km lang og relativt lavvandet, og derfor regnes den som den mest børnevenlige af Sides to strande. Liggestolene står ret tæt, og de tilhører som regel den nærmeste bar/restaurant og kan benyttes gratis, hvis man drikker eller spiser noget på baren eller restauranten. Strækningen nærmest centrum har flest restauranter, som alle byder på fin udsigt ud over havet. Der er ferskvandsbrusere lidt her og der langs stranden, og sandet er mørkt og ret finkornet. Der tilbydes vandsport som for eksempel jetski og andre mere eller mindre motoriserede vandfornøjelser.Den østlige strand
Den østlige strand er længere end den vestlige og noget mindre lavvandet. Cirka fem meter ude når vandet til lige over taljen på en voksen. Den østlige strand har ikke lige så mange faciliteter som den vestlige, og der er også lidt længere mellem liggestolene. Men her er alligevel et fint udbud af både forfriskninger og vandsportsaktiviteter.Side centrum
Rundt om i byens centrum har man skabt tre mindre strande, der er perfekte til en skøn pause, efter du har gået rundt og været på opdagelse i Side. De ligger på begge sider af byen og tilbyder både parasoller og liggestole.Læs mere om strande i Antalya-området.
Mad, drikke og natteliv
I Side finder du en hel del restauranter, der passer til enhver smag. Her er en blanding af det lokale og det internationale, og hvis du har tid, kan du besøge nabobyen Manavgat, som ligger på den anden side af motorvejen. Her findes næsten kun lokale restauranter og barer. I det antikke Side finder du et større udvalg af restauranter med god service samt mad og drikke af høj kvalitet. I forbindelse med maden bydes der ofte på livemusik og god stemning. Efter maden kan du vælge mellem et stort udvalg af barer, hvor du kan nyde en dejligt forfriskende drink. Hvis du har brug for restauranttips, er du altid velkommen til at kontakte vores guider.
Læs mere om mad og drikke i Tyrkiet.
I Side findes et par natklubber og et godt udbud af barer på den østlige side af byen samt en række barer på havnen. Ønsker man en lidt roligere aften, har mange hoteller en bar, som indimellem tilbyder musikunderholdning. Barerne lukker normalt kl. 2 og natklubberne kl. 3.
I Tyrkiet findes både lokalproduceret spiritus og den dyrere importerede spiritus. Bestiller du for eksempel en gin og tonic, får du en drink blandet med lokal gin. Ønsker du den importerede spiritus, bør du nævne spiritusmærket ved bestillingen.
I Tyrkiet findes både lokalproduceret spiritus og den dyrere importerede spiritus. Bestiller du for eksempel en gin og tonic, får du en drink blandet med lokal gin. Ønsker du den importerede spiritus, bør du nævne spiritusmærket ved bestillingen.
Læs mere om nattelivet i Antalya-området.
Shopping
I Side ligger der både små butikker i centrum, i den gamle bydel og langs strandpromenaden, hvis du vil shoppe. Tag også gerne minibussen til Manavgat, hvor der findes et godt udvalg af butikker og markeder. Ligesom i den øvrige del af Tyrkiet er varer, der er produceret i landet, billige, mens importerede varer nogenlunde koster det samme som derhjemme. Der er mange kopivarer i butikkerne. Oftest kan du prutte om prisen i Sides butikker, selv om der er prismærker på varerne. Det er dog ikke tilfældet i Manavgat. Hvis der er prismærker på varerne, så ligger prisen fast.
Optiker
Det er billigt at købe briller i Tyrkiet - i butikkerne koster de omtrent halvdelen af, hvad de koster i Skandinavien. Der er også et bredt udvalg af stel. Det tager cirka to dage at fremstille et par briller, så hvis du går derhen i begyndelsen af din ferie, kan du rejse hjem med nye briller i bagagen.Novamall
I Manavgat, ikke langt fra Side, ligger Novamall - et stort shoppingcenter med en lang række spisesteder og butikker med både lokale varer og internationale mærker som Adidas og H&M. Der er også en spillearkade og en bowlinghall, hvis man vil have lidt afveksling fra shoppingen.Guld og smykker
Både guld- og sølvsmykker er forholdsvis billige i Tyrkiet, da arbejdskraftomkostningerne er lavere. Guld fås i 14, 18 og 22 karat, hvor 22 karat er det mest almindelige. Det kan betale sig at besøge flere forskellige guldsmede, da guldprisen er fastsat af staten, men prisen for arbejdet varierer. Hvis du køber guld, så husk at bede om et ægthedscertifikat.Markeder
I Side afholdes der hver lørdag marked lige ved siden af moskéen Fatih Cami. Her findes tøj, smykker og souvenirs, men også frisk frugt. I Manavgat er der marked to gange om ugen, mandag og torsdag. Dette er det største marked i hele Antalya-området og en glimrende mulighed for at øve sig i at prutte om prisen. Her er et stort udvalg af tøj og sko. De har også skomagere, smykker og en stor frugtsektion, hvor du kan finde lokalt dyrket frugt, krydderier, bær og grøntsager til en god pris.Kumköy
I Sides naboby Kumköy er der for nylig dukket mange butikker op, der sælger alt fra tøj og sko til smykker og accessories. Hertil kan du tage en dolmus eller en taxa. Stemningen her er dejligt afslappet, og du har tid til at gå rundt og kigge på produkterne. Sælgerne byder ofte på en kop te og hyggelige samtaler om alt mellem himmel og jord.Læs mere om shopping i Antalya-området.
Sport og træning
Vandski, parasailing (efter en båd), beachvolley, vandreture og cykelture; Antalya-området har meget at tilbyde dig, der gerne vil krydre ferien med sport og træning. I Side er der aktiviteter både på land og i vand til de træningslystne. Rundt omkring i Side findes der nogle udendørs træningspladser, blandt andet langs strandpromenaden, der fører til Sides gamle bydel. For gæster, der bor på Sunprime Dogan Side Beach, har vi en skandinavisk fitnessguide, der arrangerer holdtræning 4-5 gange om ugen.
Riverrafting
Under opsyn af professionelle guider og med alle sikkerhedsforanstaltninger på plads, begiver du dig ud på floden i flåder med ti til tolv personer i hver. Tiden på floden er lidt over to timer, og prisen inkluderer normalt frokost, som du spiser på land. Hvis man vil, kan man også prøve "Body Rafting", det vil sige rafting uden flåde.Mountainbike
Runt om i Antalya-området er der kuperede områder, der indbyder til herlige oplevelser på mountainbike. Cykler kan leges på stedet.Dykning
I Antalya-området findes et stort udvalg af forskellige slags dykning i forskellige prisklasser. Middelhavet byder på mange udfordringer og vidunderlige oplevelser for dykkere, erfarne som uerfarne. Generelt kan man sige, at priserne for dykning i Tyrkiet er lavere end i Nordeuropa. Det kan du med fordel benytte dig af på din ferie her og få lov at opleve den utrolige verden, der findes under vandoverfladen.Golf
Cirka 30 minuter fra Side ligger Belek, som er Tyrkiets største golfrejsemål. Her ligger ti forskellige golfklubber, der ligger smukt ved kysten og tilbyder baner af forskellig karakter.Læs mere om sport og træning i Antalya-området.
Aktiviteter og seværdigheder
Side og omegn byder på aktiviteter for både store og små. Hvis du er ude efter en rigtig børnevenlig ferie med masser af aktiviteter, kan vi anbefale populære Barut Goia på den østlige strand. Du kan selvfølgelig også tage på udflugt til den livlig naboby Alanya eller Antalya, som er en spændende storby med kultur og historie. Og så må du ikke gå glip af et tyrkisk bad.
Hamam
Benyt lejligheden til at forkæle dig selv med hamam, det tyrkiske bad, hvor man bliver skrubbet fra top til tå og kommer ud som et nyt menneske. Hamam er en traditionel tyrkisk oplevelse, der stammer fra 1200-tallet. Tidligere var det her, man gik hen for at rengøre sig, hvis man ikke havde vand derhjemme. I dag er hamam meget populært blandt både store og små til afslapning og restitution. Det siges i øvrigt, at solbrændtheden holder længere, hvis man starter ferien med et besøg i en hamam. Hos Spies kan du bestille forskellige hamam-pakker, både hjemmefra og på stedet.Strandpromenaden i Side
En aftentur i solnedgangen eller en løbetur i solopgangen? Hvis du ønsker at være aktiv under din ferie, er der en cirka fem kilometer lang strandpromenade, der går fra det Antikke Side og helt over til nabobyen Kumköy. Der god plads hele vejen, og langs ruten har du nogle butikker og store hoteller på den ene side, og havet og stranden på den anden.Hidden Paradise
I nærheden af Side, oppe i Taurusbjergene, ligger vandfaldet 'Hidden Paradise', som man kan udforske med taxi eller bil. Her strømmer køligt ferskvand ned fra bjergene, så hvis man har lyst, kan man tage en dukkert. Man kan også bare nyde en kop kaffe på caféen, der ligger her. Vandfaldet ligger midt i skoven, så det er et afslappende sted at besøge som en afveksling fra sol og strand.Alanya og Antalya
Hvis du trænger til lidt storbypuls, kan du besøge Alanya eller Antalya. Både Alanya og Antalya kan man nemt komme til på egen hånd ved at leje en bil eller tage lokalbus fra Sides busstation, som ligger bag Novamall. I Alanya finder du masser af shoppingmuligheder, Alanyas borg og fantastiske strande. Her er der også markeder fem gange om ugen. Her kan du regne med at spise godt og få en herlig dag med en masse nye erfaringer og indtryk. Hvis du vil have mere information, er du velkommen til at kontakte os.Antalya er en mere historisk by med den gamle bydel lige ved havnen. De små hyggelige gader i den gamle bydel er kantet med butikker, der sælger smykker, tøj, souvenirs og tyrkiske tæpper. Antalya har også et stort indkøbscenter, MarkAntalya, hvor man finder masser af shopping med både internationale og tyrkiske mærker. Det er absolut et besøg værd for den shoppinglystne.
Læs mere om aktiviteter i Antalya-området.
Den gamle bebyggelse i Side er præget af ottomansk arkitektur, og der er flere spændende udflugtsmål i nærområdet. I Side blandes gammelt og nyt på en charmerende måde, hvor de romerske ruiner ligger side om side med moderne bygninger. Centrum ligger på en tange i Middelhavet og er kantet af to lange strande.
Det romerske amfiteater
Om dagen kan man på egen hånd udforske dette enorme teater, som stammer fra romertiden. Om sommeren opføres der koncerter og festivaler her. Ligger ved indkørslen til Side lige der, hvor hovedgaden starterSides arkæologiske museum
Ligger i det, som engang var det romerske bad, så til og med lokalerne er antikke. Viser genstande fra de udgravninger, der har foregået og stadig foregår i Side.Manavgat
Den lille by Manavgat samt vandfaldet og Manavgatfloden er populære udflugtsmål blandt såvel lokalbefolkning som turister. Langs floden ligger der små hyggelige caféer, hvor du kan nyde en kop kaffe. Manavgat ligger kun 15 minutter fra Side, og der kører dolmus hertil fire gange i timen.Taurusbjergene
Denne bjergkæde løber langs Tyrkiets sydkyst og gemmer på mange hemmeligheder. Her kan du opleve små landsbyer, hverdagsliv og en fantastisk udsigt over omgivelserne. Hvis du lejer en bil, kan du blandt andet besøge nomadetelte og spise en traditionel tyrkisk morgenmad eller tage på en vandretur oppe i bjergene.Pamukkale
Det er svært at tro, at naturen selv har skabt disse usandsynlige formationer, men mineralrigt vand og lang tid var alt, der skulle til for at danne disse blændende hvide, stalagmitprydede bassiner, der falder i bløde trin og nærmest ligner bomuld. Kleopatras pool er den mest kendte af dem, og det koster derfor ekstra at bade i den.Aspendos
Blot 40 minutter fra Side finder du verdens bedst bevarede romerske teater, med plads til omkring 15.000 tilskuere. Scenebygningen er et imponerende stykke arkitekturkunst i flere etager, som også har en slående akustik. Under selcukkernes tid blev teatret brugt som rasteplads for karavaner.Selge
På vejen mellem Antalya og Side er der en afkørselsvej, som efter cirka 40 kilometer fører til en naturpark. Her findes ruinerne af en antik by, og udsigterne fra den snoede vej er bestemt værd at se. Selge er mest berømt for sin imponerende romerske bro.Dimcaygrotten
Dimcaygrotten ligger uden for Alanya, op mod bjergene, og er en af verdens dybeste drypstenshuler. Grotten rummer dramatiske gallerier og utrolige drypstensformationer, og bjerglandskabet byder på flot udsigt og frodig natur.Læs mere om seværdigheder i Antalya-området.
Sådan kommer du omkring
Du kan komme rundt langs den Tyrkiske Riviear på flere forskellige måder. Til korte strækninger er de lokale minibusser (dolmusser) eller taxi bedst. Skal du ud på længere strækninger, kan du tage langtursbus.
Dolmus
Dolmus er de lokale minibusser. Ordet 'Dolmus' betyder propfuld, og det er præcis sådan, det er. Busserne har ingen faste stoppesteder eller køreplaner. Du vinker dem ind til vejkanten, siger hvor du skal hen og betaler til chaufføren. Når du vil stige af, siger du 'dur', som betyder 'stop'. Det er en både billig og enkel måde at komme rundt på.Taxi
Der er mange taxier i Side. De er gule og lette at få fat på. Hvis du tager en taxa, kan du aftale prisen på forhånd. Efter midnat stiger prisen med cirka 50 procent. Chaufføren forventer at få drikkepenge, så det nemmeste er at runde beløbet op.Læs mere om hvordan du kommer rundt i Antalya-området.
Fakta
Vores service på rejsemålet
Fra april til oktober kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på SMS og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tips og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer. Gæster på Sunprime Dogan Side Beach har Resort Service døgnet rundt.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Tyrkiet på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Love og normer
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.Valuta og kreditkort
Tyrkiske Lira (TRY). Kursen varierer, så det kan ofte betale sig at veksle på rejsemålet eller hæve kontanter i en automat. Fire banker i Side: To i centrum og to ved det store flag. Bankernes åbningstider er mandag til fredag kl. 9-17 - enkelte banker holder lukket midt på dagen. Hæveautomater flere steder i Side. De fleste butikker og restauranter accepterer internationale kreditkort, men husk kontanter, når du handler på markederne.Man kan betale med både euro (EUR) og tyrkiske lira (TRY), men du får som regel en dårligere vekselkurs, når du betaler med euro. På markederne fungerer begge to. Store hoteller accepterer som regel al valuta.
Tyrkiske lira. Hæveautomater findes. De fleste restauranter og butikker tager kort. EUR og USD er gangbare ved veksling. Skandinaviske valutaer kan ikke veksles. Det er forbudt at veksle penge på gaden.
Tidsforskel
Dansk +1 time.El
220 VSprog
Tyrkisk. De fleste, der arbejder inden for turistindustrien, taler dog i en vis grad engelsk og tysk.Øvrigt
Hektisk trafik. Vand opvarmes ofte af solenergi, hvorfor temperaturen kan variere. Strømafbrydelser kan forekomme. Igangværende byggerier kan til tider være forstyrrende. Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke ind på hotellerne udefra. Dette gælder dog ikke, hvis du bor i en lejlighed. De tyrkiske myndigheder har oplyst, at danske pas skal være gyldige i mindst 5 måneder ved indrejse i Tyrkiet.Afstand til Istanbul 850 km, til Ankara 650 km og tll Marmaris 465 km. I Antalya-området, Side og Alanya er tysk nogle gange mere gangbart end engelsk.
Vejr og klima
- januar
11°3°
7
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- februar
12°3°
8
Solskinstimer pr. dag17°
Vandtemperatur21
Regnfri dage- marts
15°5°
9
Solskinstimer pr. dag17°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- april
18°8°
10
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- maj
22°12°
12
Solskinstimer pr. dag21°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- juni
27°16°
12
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- juli
30°20°
12
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur28
Regnfri dage- august
30°21°
11
Solskinstimer pr. dag29°
Vandtemperatur28
Regnfri dage- september
27°17°
11
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- oktober
23°13°
10
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- november
18°8°
8
Solskinstimer pr. dag22°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- december
13°5°
7
Solskinstimer pr. dag20°
Vandtemperatur22
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 3 timer og 30 minutter.Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til Side i sommerhalvåret.Du kan desuden rejse til Side med rutefly.
Flyet lander i Antalya Lufthavn.
I visse perioder kan du også flyve til Gazipasa Lufthavn uden for Alanya.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Side. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen.
Fra Antalya
Køretiden fra Antalya Lufthavn til dit hotel i Side er 1-2 timer (ca. 65 km) alt efter trafik og antal hotelstop.
Fra Gazipasa
Flyver du til Gazipasa, kan du regne med at det går hurtigere med at komme fra flyet til transferbussen, da det er en mindre lufthavn. Køretiden fra Gazipasa Lufthavn til dit hotel er 1,5-2 timer (ca. 100-115) alt efter trafik og antal hotelstop.
Den nøjagtige rute afhænger af lokale forhold og afgøres på stedet - du får mere information ved ankomsten. Læs mere om transfer.
Privat transfer til dit hotel
Så snart du har modtaget din bagage, går du ud til Spies-guiderne, der viser dig hen til den bil, der er reserveret til dig og dine medrejsende. Bilen kører dig herefter direkte til hotellet, uden omveje eller andre stop på vejen. Lige så smidigt går det på hjemrejsen, hvor bilen kører dig direkte ud til lufthavnen.
Det nemmeste er at bestille privat transfer i forbindelse med, at du bestiller din rejse. Der er visse begrænsninger for, hvor meget bagage du kan have med. En personbil til 2-3 passagerer har plads til 3 mellemstore tasker, og en minibus har plads til ca. 7 tasker.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Fra Antalya
Køretiden fra Antalya Lufthavn til dit hotel i Side er 1-2 timer (ca. 65 km) alt efter trafik og antal hotelstop.
Fra Gazipasa
Flyver du til Gazipasa, kan du regne med at det går hurtigere med at komme fra flyet til transferbussen, da det er en mindre lufthavn. Køretiden fra Gazipasa Lufthavn til dit hotel er 1,5-2 timer (ca. 100-115) alt efter trafik og antal hotelstop.
Den nøjagtige rute afhænger af lokale forhold og afgøres på stedet - du får mere information ved ankomsten. Læs mere om transfer.
Privat transfer til dit hotel
Så snart du har modtaget din bagage, går du ud til Spies-guiderne, der viser dig hen til den bil, der er reserveret til dig og dine medrejsende. Bilen kører dig herefter direkte til hotellet, uden omveje eller andre stop på vejen. Lige så smidigt går det på hjemrejsen, hvor bilen kører dig direkte ud til lufthavnen.
Det nemmeste er at bestille privat transfer i forbindelse med, at du bestiller din rejse. Der er visse begrænsninger for, hvor meget bagage du kan have med. En personbil til 2-3 passagerer har plads til 3 mellemstore tasker, og en minibus har plads til ca. 7 tasker.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Easy Travel
Bor du på Sunprime Dogan Side Beach og flyver med Sunclass Airlines, indgår Easy Travel med bl.a. 10 kilo ekstra bagage.Skal du bo på Sunprime Dogan Side Beach, skal der skiftes til en mindre bus i Side.
Tilbud til Side

Begonville Side
Side, Antalya-området, Tyrkiet
- Fly + 1-værelses lejlighed
- 1 uge
- Afrejse 24 apr 2025 fra Billund

Velegnet til voksne
Sunprime Dogan Side Beach
Side, Antalya-området, Tyrkiet
- Fly + Dobbeltværelse Classic Room med lille terrasse mod haven
- 1 uge
- Afrejse 26 apr 2025 fra København
- Inkl. morgenmadsbuffet

Børnevenligt
Barut Goia (Ex Sunwing Side Beach)
Side, Antalya-området, Tyrkiet
- Fly + Dobbeltværelse med to rum med balkon mod haven
- 1 uge
- Afrejse 26 apr 2025 fra København
- Inkl. morgenmadsbuffet