Logo til Spies

Palma og shopping

Tag med og oplev Palmas ubegrænsede shoppingmuligheder efter en guidet introduktion til byen.

    Fakta

  • Dag:
    Onsdag og fredag
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 9-17.
  • Pris:
    25 EUR pr. voksen, 25 EUR pr. barn.

    Mad og drikke indgår ikke. Der er mange restauranter i Palma.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide. Om fredagen er guiden skandinavisk- og finsktalende.
  • Godt at medbringe:
    Komfortable sko.
  • Øvrigt:
    Entré til katedralen indgår ikke og skal betales på stedet. Den koster ca. 7 EUR pr. person. Prisen kan variere alt efter sæson.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Hvad ville en ferie på Mallorca være uden et besøg i hovedbyen Palma? Palmas havnepromenade hører formentlig til blandt de smukkeste ved Middelhavet.

Målet med dagen er at have god tid på egen hånd til at udforske den centrale del af Palma, som byder på uanede muligheder for sightseeing og shopping.

Palma byder på et hav af krydderiboder, skoforretninger, butikker med kunsthåndværk, små tøjbutikker og store spanske tøjkæder såsom Zara og Mango blandt meget andet. Fra de små butikker på Via Sindicato og Jaime II er der ikke langt til den elegante shoppinggade Jaime III eller til Avenida d'Alexandre Rossello og varehuset El Corte Inglés. Du kan også nemt på egen hånd tage til shoppingcentret FAN, som ligger lige uden for de mest centrale dele af Palma. Har du lyst til at opleve den berømte og smukke gotiske katedral La Seu, er der også tid til det. Et godt tip er at købe billet til en af hop on hop off-sightseeingbusserne, der kører rundt til byens mest populære seværdigheder.

Palma opleves bedst med en guidet introduktion i transferbussen efterfulgt af cirka fem timer på egen hånd til at udforske alt det, byen har at byde på.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.