Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Manavgat - shopping og bådtur fra Side

En dejlig heldagsudflugt med flodsejlads, badning, shopping og et stop ved vandfaldet i Manavgat. Her får du chancen for at bade i såvel flodens kølige ferskvand som flodmundingens varme havvand.

    Fakta

  • Dag:
    Mandag , torsdag
  • Pris:
    40 EUR pr. voksen, 25 EUR pr. barn.

    Frokost indgår. Drikkevarer kan købes.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Solcreme, kontanter, badetøj og håndklæde.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Her venter en dag fyldt med fantastiske steder og shopping ved Manavgat-vandfaldet og dets omgivelser - en tur, der kombinerer naturens skønhed med shopping og en afslappende bådtur langs Manavgat-floden.

Morgenen begynder med, at vi tager hen til det majestætiske vandfald ved Manavgat. Når vi nærmer os, kan vi høre vandfaldets brusen, og den kølige, fugtige luft føles forfriskende. Der er også et par souvenirbutikker og caféer, hvis man har lyst til en kop kaffe eller friskpresset appelsinjuice.

Efter at have nydt vandfaldets skønhed, går turen til et outlet, hvor der sælges tøj, sko og håndklæder af god kvalitet til gode priser. Her kan du gå på opdagelse i et bredt udvalg af modeartikler og gøre fund blandt tøj og sko.

Herefter fortsætter vores udflugt til det største marked i Antalya-området. Her sælges alt fra frisk frugt og grøntsager til tøj, accessories og souvenirs. Det er en oplevelse for alle sanser, hvor vi kan mingle med de lokale og nyde den livlige atmosfære. Hvis man gerne vil tage den med ro, kan man sætte sig ned og nyde en kop te eller kaffe.

Efter at have shoppet og udforsket markedet, er det tid til en afslappende bådtur langs Manavgat-floden. Mens vi glider afsted på det rolige vand, kan vi beundre den smukke natur. Vi gør stop ved flodmundingen, der fører ud til Middelhavet, for at tage en forfriskende svømmetur og spise en god frokost om bord på båden. Her på stranden kan du vælge at bade i det kolde flodvand eller i det lune hav, før vi vender hjem efter en lang og begivenhedsrig dag.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.