Rejser til Nha Trang
En rejse til Nha Trang er en rejse med sol, strand, eventyr og ægte vietnamesisk hverdag. Dette er landets mest komplette ferieparadis.
Tips og nyttig info
- Luksushoteller
- Centralt beliggende hoteller
- Hoteller for voksne
- Gode shoppingmuligheder, restauranter og natteliv
Find din rejse til Nha Trang
Strand
Mange anser strandene i og omkring Nha Trang for at være de bedste i hele Vietnam. Midt i bykernen ruller en 7 km lang og indbydende sandstrand sig ud, og her vælger mange at tilbringe størstedelen af ferien. Mod syd er stranden lidt bredere, og her også restaurantejede strandafsnit, som du må benytte, hvis du bestiller noget eller lejer en liggestol (ca. 20.000 Dong/dag). En fordel ved dette er ikke blot, at du får god service, men også at du slipper for eventuelle strandsælgere. Nogle få km nordpå ligger den lidt mindre strand Hong Chong (bag odden af samme navn), som kan være et godt alternativ, hvis du søger lidt afveksling. Vil du gerne bade og nyde solen langt væk fra byens larm, kan du besøge den fredfulde Jungle Beach, ca. 60 km nordpå, eller sejle til en af de mange fortryllende øer i omgivelserne. Tæt på Nha Trangs lufthavn, som ligger ca. 20 km mod syd, finder du den lange, smukke Long Beach, som bliver mere og mere populær. Men uanset hvilken vej du vender dig, har du masser af indbydende strande inden for rækkevidde. I vinterhalvåret foretrækker mange at bade om formiddagen, da det oftest blæser mindre, og bølgerne ikke er lige så høje.
Mad, drikke og natteliv
Nah Trang byder på restauranter i forskellige prisklasser. Det vietnamesiske køkken - med indslag fra det kinesiske - dominerer naturligvis menukortene, men også det franske køkken spiller en stor rolle. I Nah Trang kan du glæde dig til at smage udsøgte fiske- og skaldyrsretter, men byen er stor, og mange af verdens køkkener er repræsenteret. Et tip er at gå op gennem gaderne Trán Quang Khái og Nguyén Thién Thuat lige oven for Nha Trang Sailing Club. Her ligger en række hyggelige og stemningsfulde restauranter med alt fra italienske, mexicanske og japanske til irske, tyske, thailandske, koreanske og naturligvis vietnamesiske retter.
Mad og drikke i Vietnam
Vietnamesisk mad er billig – og uimodståeligt god! Den er sjældent specielt krydret i sig selv, men i stedet får man små skåle med sojasovs, friskhakket chili, salt og peber med lime eller fiskesauce til maden. Det vietnamesiske køkken opdeles i tre regioner: nord, central og syd. Langs kysten er fisk almindeligt, mens kødbaserede retter dominerer i indlandet. Landet har en lang tradition for vegetarisk madlavning, men man kan også finde retter, der for os virker mere usædvanlige og specielle. I nord findes nogle af de mest kendte retter, såsom nudelsuppen Pho. I det centrale Vietnam er maden mere krydret, mens den sydlige del er præget af stærke påvirkninger fra det franske og kinesiske køkken samt tropiske smage og et stort udvalg af fisk og skaldyr.Suppe og forårsruller
Den traditionelle Pho-suppe er en vigtig del af Vietnams madkultur. Den indeholder ofte okse- eller kyllingekød sammen med krydderier og risnudler. Pho serveres døgnet rundt, ofte i simple gadekøkkener til lave priser. Friske vietnamesiske forårsruller laves typisk med rejer, grøntsager, urter og risnudler indhyllet i rispapir. De kan serveres enten stegte eller u-stegte, og fyldet varierer – fra nudler blandet med hakket kød og grøntsager til rå grøntsager med rejer eller krydrede, kogte grøntsager. Mulighederne er mange.Fisk og skaldyr
Fisk sælges sjældent i små portioner, så vær forberedt på at den ankommer hel på tallerkenen, grillet eller kogt, og dekoreret med ærter og andre grøntsager. Skaldyr er meget populære; krabber, rejer og blæksprutter finder du overalt. Hvis du vil spise på ægte vietnamesisk vis, skal du forsøge at klare dig med pindene eller - hvis det er nødvendigt – endda med fingrene. Hvis du er mere komfortabel med kniv og gaffel, kan du stort set altid få tjeneren til at hente det til dig.Kylling og kød
Kylling, and og andet kød skæres i små stykker og serveres med grøntsager og krydderier. De mest "lokale" restauranter har retter med mere eksotiske kødtyper på menuen. Stærke krydderier som chili kan forekomme i retterne, men den vietnamesiske mad er generelt meget mild. Bliver du træt af ris, kan du også vælge mellem et utal af nudelretter. Hvis du kan lide vegetariske retter, vil du sætte stor pris på det vietnamesiske køkken.Drikkevarer
Til maden drikker man gerne vand, øl, frugtjuice eller sodavand. Vinene er dyre, og en australsk eller fransk vin kan godt koste mere end resten af maden på bordet. Men landet producerer også sine egne vine, og vinen Dalat fra området af samme navn findes på flere restauranter. Den er et interessant bekendtskab, men man skal nok ikke forvente sig alt for meget. Prøv også nogle af de lokale øl, f.eks. 333, som udtales "ba ba ba".Søde sager
De mest almindelige desserter består af frisk frugt, men man kan også bestille pandekager med bananer, som ofte serveres med chokoladesauce. Søde sager er populære, men som dessert kan de være lidt tunge. Som mellemmåltid til en god kop kaffe passer de dog perfekt. Vælger du en kage, er det en god idé at undersøge, hvad den indeholder - det er nemlig ikke usædvanligt at fylde dem med kødfars, honning, løg og ingefær!Kaffe og te
Når man er dejlig mæt oven på et godt vietnamesisk måltid, bliver man selvfølgelig spurgt, om man vil have kaffe eller te. Mængden af kaffe eller te efter maden er meget lille, og koppen er næsten på størrelse med et fingerbøl, men drikken er stærk og indtages hovedsagligt for at lette fordøjelsen. Bestiller du kaffe eller te på en café, får du en kop i almindelig størrelse. Te drikker man meget af. Kaffen er stærk, men meget god, især når den brygges på de specielle vietnamesiske kaffemaskiner.Nha Trang er mødested for mange Vietnamrejsende, og nattelivet har et godt ry. Her er mange barer at vælge mellem, ikke mindst i de sydlige dele af den indre by. De største og mest eksklusive ligger dog langs strandpromenaden.
Shopping
Nha Trang er en stor by med masser af butikker og spændende shoppingmuligheder, næsten uanset hvor du befinder dig. Leder du efter tøj, skal du besøge området omkring Stadion og Bien Vien Tinh (sygehus), som byder på en hel del mindre butikker med både internationale og vietnamesiske mærker.
Cha Dam-markedet
Cha Dam-markedet er et must! Markedet ser ikke ud af det store, når man kommer udefra, men indenfor venter et både stort og varieret udbud. Her er forskellige afdelinger, hvor du kan købe alt mellem himmel og jord - stof, sko, tøj, tæpper, ure, frugt, grøntsager, slik, tobak, løg og meget mere. I de smalleste passager kan du knap komme frem uden at røre varerne med begge skuldre; i de bredeste kører folk rundt på motorcykler. Men som alle andre steder i Vietnam er stemningen venlig, og alle har overblik, uanset hvor kaotisk det hele kan virke. Markedet ligger i to planer og i flere gader omkring den D-formede bygning - og hver eneste mm er udnyttet. Sørg for at have god tid, når du er her, for du farer med garanti vild. Glem ikke at prutte om prisen!Sport og træning
Nha Trang er et godt rejsemål til dykning og snorkling.
Dykning og snorkling
Hvis du ikke har dykket før, kan du bestille udflugter med erfarne instruktører, hvor du får mulighed for at dykke ned og se den fantastiske undervandsverden. Dykning i Nha Trang er bedst fra april til september. Den øvrige del af året kan sigtbarheden være ret begrænset.Aktiviteter og seværdigheder
I Nha Trang kan du krydre strandferien med en række forskellige aktiviteter, både til lands og til vands.
Flodture
Det er en fantastisk oplevelse at glide gennem vandet forbi palmer, rismarkeder og små, charmerende landsbyer. Flere stop gøres undervejs på seværdige steder.Øudflugter
Whale Island, Hon Tre eller Mieu Island? Der er adskillige magiske øer at vælge mellem i nærheden af Nha Trang, og vi anbefaler at tage med på mindst én bådudflugt i løbet af ferien.Bjergture
Følg med op i bjergene, tag på vandretur i junglen, bad i vandfaldene og mærk den spektakulære natur på nærmeste hold. Transporten sker med bil eller motorcykel. Lokale arrangører og hoteller tilrettelægger udflugterne, så du kan nyde turen og blive forført af den vietnamesiske natur.Jungle Beach
Ligger ca. 60 km nord for Nha Trang og er kendt for sin smukke, uberørte strand. Hvis strandturen skal piftes lidt op, kan du leje en kajak og tage på dit eget lille haveventyr. Området er også velegnet til vandreture.Long Beach
Ligger tæt på Nha Trangs nye lufthavn, ca. 45 minutter syd for byen. Den over 17 km lange sandstrand er stadig tæt på uberørt, og vejen hertil med bjergene på den ene side og havet på den anden er en oplevelse i sig selv.Massage
Massagestederne ligger overalt i byen. Mange af dem er gode og de fleste ret billige, men se dig lidt omkring, før du vælger. Husk at give drikkepenge til massøren eller massøsen, som ofte ikke bliver betalt på anden vis.Po Nagar (Chamtårnene)
Nha Trangs mest populære historiske seværdighed. Tårnene ligger på en høj oven for Cau Hai Dao-floden med udsigt over en del af byen. Tårnene blev opført over flere omgange mellem 600 og 1100 e.Kr., og flere af dem er så godt som borte. Nogle få tårne kan du dog stadig gå ind i; i det nordlige tårn, det største og mest velbevarede, sidder gudinden Uma.Long Son-padogen
Ligger ikke langt fra togstationen. Pagoden består af en lille, flot have med bl.a. mosaikdrager og små, fine vietnamesiske huse. En trappe leder dig først op til en liggende Buddha-statue og derefter videre til den imponerende store Buddha, som er synlig fra det meste af Nha Trang. Heroppe har du en flot udsigt over byen og dens omgivelser. Du skal være forberedt på at få selskab af en eller flere studerende, som tilbyder at guide dig rundt. De har ID-kort på sig og er meget venlige, men når I når op på toppen, gør de alt for, at du skal købe deres postkort til store summer - penge som ifølge egne udsagn går til deres studier, og det er op til dig, om du vil støtte dem. Vil du gerne være fri for dem, kan du tage den lille bagvej, som fører helt op til den store Buddha på toppen. Tip: Tag en taxi af en art - chaufføren ved som regel, hvilken vej du mener. Kan han ikke køre dig hele vejen op, sætter han dig i stedet af der, hvor vejen begynder. På trappen op til den siddende Buddha møder du ofte tiggere.Nha Trang-katedralen
Tæt på togstationen tårner Nha Trang-katedralen op over midtbyens tage. Den fransk-gotiske katedral, som blev bygget mellem 1928 og 1933, ligger i gåafstand fra stranden og er en seværdighed, som vidner om det franske styre. Katedralen er bygget af enkle cementblokke og udsmykket med vinduer inspireret af middelalderen. Her har biskoppen i Nha Trang sit sæde og holder messer hver dag.Villadistriktet Bao Dai – Det koloniale Nha Trang
Nord for det oceanografiske institut i de grønne bakker ligger villaerne, som blev opført her frem til 1975 og var beboede af høje tjenestemænd og politikere. Nogle af husene blev bygget i 1920'erne af franskmænd. Området er oplagt til hyggelige spadsereture; smukt, grønt og fredeligt.Pasteurinstituttet
Grundlagt i Nha Trang af Dr. Alexandre Yersin, som trods sine franske rødder er byens stolthed. Yersin arbejdede ved Pasteurinstituttet i Paris og siden i Asien og var meget aktiv i udviklingen af vacciner mod rabies, kolera, difteri og tyfus. Instituttet eksisterer stadig og fortsætter arbejdet med forskning og produktion af vacciner. Her kan du også besøge Yersinmuseet, hvor hans bogsamling og kontor er udstillet.Mudderbad
Ved foden af et bjerg nogle kilometer uden for Nha Trang ligger Thap Ba helsecenter. Giv din krop en lille ferie, bad i det lerholdige mudder, nyd temperaturen i de varme kilder eller forkæl dig selv med en massage. Vitaliserende.Long Thanhs fotogalleri
Fotografen Long Tranhs sorthvide billeder er berømte og prisbelønnede i mange lande. Han har sit galleri i hjembyen Nha Trang, hvor han også er bosat. Galleriet ligger på 126 Hoang Van Thu Street.Sådan kommer du omkring
Med mindre du har et vietnamesisk kørekort, må du ikke køre bil i Vietnam. At leje en bil med chauffør er derfor et godt alternativ. Knallerter med en motorkapacitet på under 50 cc (kubik) må derimod gerne føres med dansk kørekort. Synes man, det er ubehageligt at køre i den hektiske vietnamesiske trafik, kan man i stedet hyre en knallert med chauffør. Motorcykeltaxi er billigere end almindelig taxi.
Taxi eller motorcykeltaxi er de mest almindelige transportformer, men vil du rejse langt, er bus, tog eller endda fly bedre alternativer. Nha Trang Airport ligger ca. 45 minutter syd for byen (og ikke midt i byen, som den gjorde tidligere). Inde i Nha Trang er der masser af cykel- og motorcykeludlejninger, men tænk dig om, før du begiver dig ud i midtbyens trafikjungle. Du skal ikke blive stresset over alle de tudende horn i trafikken - det betyder ikke, at folk er irriterede, men blot at de vil gøre dig opmærksom. Når du går eller står ved en trafikeret vej, går der aldrig længe, før en motorcykeltaxi ruller op på siden af dig for at tilbyde dig en tur til en af de mange seværdigheder og bydele - og prisen kan ofte forhandles. Det er obligatorisk at bære hjelm på knallert, scooter og motorcykel. De fleste har hjelm med til passageren, men lus er ikke helt ualmindelige, så måske taxi er at foretrække.
Taxi
Blandt de mange forskellige transportformer i Vietnam finder du også de "almindelige" taxibiler. Du kan enten ringe efter dem eller stoppe dem på gaden. Ikke alle taxichauffører ved, hvor alle seværdigheder og attraktioner ligger, så derfor er det en god idé at have adressen med sig. Tag hotellets adressekort i receptionen, så du er sikker på at komme tilbage til det rette hotel. Kør kun med de pålidelige taxiselskaber som f.eks. Mailinh, så du slipper for chauffører, der snyder med taxameteret eller kører omveje.Lokalbusser
Der er mange lokalbusser på de forskellige rejsemål. Generelt er standarden ret lav, hvad gælder komfort og sikkerhed; men til gengæld er det langt billigere end taxierne og derfor oplagte valg på kortere strækninger. Af sikkerhedshensyn anbefaler vi ikke lokalbusserne på længere strækninger.Fakta
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Vietnam, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Vietnam på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Love og normer
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.Lokale højtider
Det vietnamesiske nytår er det samme som det kinesiske. Det nye år indtræder den 5. februar 2019, og to til tre dage inden og efter er der lukket de fleste steder. Denne højtid er årets vigtigste, og de fleste offentlige transportformer er mere eller mindre fuldt bookede en uge før og efter nytåret, eftersom mange vietnamesere tager hjem for at holde nytår med familien. Transporttiderne er ofte forlængede i denne periode.Ekstra opredninger
Er I tre eller fire personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få indsat en ekstra seng på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.Valuta og kreditkort
Vietnamesiske dong (VND). Kreditkort som VISA, MasterCard og American Express accepteres i begrænset omfang, dog som regel på hoteller og større restauranter. Der er mange hæveautomater i Nha Trang, især langs Tran Phu-boulevarden. Der kan maksimalt hæves 2 mio. VND pr dag (ca. 500 kr.). Den bedste valuta at medbringe er amerikanske dollars.Tidsforskel
Dansk +6 timer (sommertid +5 timer).El
220 V. På de fleste hoteller har man ikke brug for en adapter, hvis man har almindelige runde 2-bens stik. Visse hoteller har kontakter, der passer til britiske 3-bens stik, og så er det nødvendigt med en adapter. Hotellerne har dog som regel adaptere, man kan låne.Sprog
Vietnamesisk (kinh)Nha Trang er hovedstad i den vietnamesiske provins Khánh Hoà. Byen er et populært ferierejsemål blandt både vietnamesere og udlændinge.
Vejr og klima
- januar
26°22°
6
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur20
Regnfri dage- februar
27°22°
7
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur21
Regnfri dage- marts
29°23°
8
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- april
31°25°
9
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- maj
32°26°
10
Solskinstimer pr. dag29°
Vandtemperatur18
Regnfri dage- juni
32°27°
11
Solskinstimer pr. dag29°
Vandtemperatur17
Regnfri dage- juli
32°26°
11
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur16
Regnfri dage- august
32°26°
11
Solskinstimer pr. dag29°
Vandtemperatur16
Regnfri dage- september
31°26°
10
Solskinstimer pr. dag29°
Vandtemperatur12
Regnfri dage- oktober
29°24°
8
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur12
Regnfri dage- november
27°24°
7
Solskinstimer pr. dag27°
Vandtemperatur13
Regnfri dage- december
26°23°
6
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur15
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 14 timer til Ho Chi Minh City.Afrejse
Med Spies kan du rejse til Nha Trang hele året med rutefly.Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Flyet lander i Ho Chi Minh City. Transfer til Nha Trang foregår med indenrigsfly (ca. 1 time). Køretiden fra lufthavnen til hotellerne er ca. 45 minutter (ca. 30 km). Afhængigt af vejrforholdene og det vietnamesiske nytår den 29. januar 2025 kan transfer til/fra Nha Trang foregå med bus (ca. 10 timer). Alle former for offentlig transport er gerne fuldt bestilt en uge før og efter nytåret, eftersom mange rejser hjem til deres familier. Transfer fra lufthavnen til Ho Chi Minh City tager ca. 45 minutter med bus (ca. 12 km).
Flyet lander i Ho Chi Minh City. Transfer til Nha Trang foregår med indenrigsfly (ca. 1 time). Køretiden fra lufthavnen til hotellerne er ca. 45 minutter (ca. 30 km). Afhængigt af vejrforholdene og det vietnamesiske nytår den 29. januar 2025 kan transfer til/fra Nha Trang foregå med bus (ca. 10 timer). Alle former for offentlig transport er gerne fuldt bestilt en uge før og efter nytåret, eftersom mange rejser hjem til deres familier. Transfer fra lufthavnen til Ho Chi Minh City tager ca. 45 minutter med bus (ca. 12 km).