Cook's Club El Gouna har et dejligt poolområde med liggestole og parasoller samt en bar, hvor du kan købe kolde og varme drikkevarer. Her spilles god musik af udvalgte dj's. Hvis du hellere vil bade i havet, ligger der en lille strand ved lagunen neden for hotellet. Hotellet arrangerer desuden gratis bådtransport til Zeytouna Beach, som ligger på en privat ø et par kilometer væk. Liggestole og parasoller er gratis for hotellets gæster på begge strandene.
- Pool 300 m² (opvarmet fra november til april)
- Liggestole ved poolen og på stranden
- Parasoller ved poolen og på stranden
- Poolhåndklæder
El Gouna er bygget op omkring flere kunstige laguner. De fleste hoteller har egen privat strand med liggestole og parasoller, som gæsterne kan benytte. Visse af de større hoteller tilbyder også forskellige vandsportsaktiviteter og andre aktiviteter. Sandet på strandene er groft og næsten alle strandene er lavvandede og meget velplejede.
Bliver du træt af hotellets strand, eller ønsker du blot lidt variation, findes der to offentlige strande: Mangroovy Beach lige bag marinaen og Zeytuna Beach lige uden for El Gouna.
Mangroovy Beach
Meget fin, lavvandet sandstrand. Gode faciliteter med liggestole, parasoller, restaurant etc. Her er også flere vandsportscentre, hvor man bl.a. kan prøve kitesurfing og leje udstyr. For at komme ind skal du betale entré.Zeytuna Beach
Ligger på sin egen ø lige uden for El Gouna. Her er der liggestole og hængekøjer samt mulighed for at spille volleyball og snorkle. I baren serveres der iskolde drikkevarer og lette måltider. I sommerhalvåret arrangeres der også beach parties af og til. Man kommer til Zeytuna Beach med båd fra "downtown" eller Sultan Bay Hotel.