Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Simon Sea View Apartments

  • Aldersgrænse 8 år
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Simon Sea View Apartments er et moderne lejlighedshotel, som ligger tæt på stranden lige uden for Sitia. Hotellet tilbyder pæne og rummelige lejligheder med balkon eller terrasse og havudsigt. Her kan du lave mad i den veludstyrede køkkenniche og siden nyde den på balkonen eller terrassen. Vil du hellere ud at...
  • Aldersgrænse 8 år
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool
    Nej
  • Børnepool
    Nej
  • Bar
    Nej
  • Elevator
    Nej
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    1 km
  • Nærmeste strand/badested
    15 m
2-værelses lejlighed med havudsigt

Om hotellet

Simon Sea View Apartments er et moderne lejlighedshotel, som ligger tæt på stranden lige uden for Sitia. Hotellet tilbyder pæne og rummelige lejligheder
med balkon eller terrasse og havudsigt. Her kan du lave mad i den veludstyrede køkkenniche og siden nyde den på balkonen eller terrassen. Vil du hellere ud at spise, følger du stranden ind
til havnen, som er byens naturlige mødested, og hvor der findes en række hyggelige tavernaer med både lokale meze og internationale retter. Lidt tilbagetrukket fra havnen findes også to shoppinggader, hvor du kan finde det meste, du kunne tænkes at have brug for i ferien - og lidt til.
Når du er kommet godt ned i gear og har lagt afstand til hverdagens stress, kan du besøge en af de mange seværdigheder i området. I bykernen findes to historiske museer, og kører du en halv times tid i bil, kan du komme til både fine starnde, gamle kirker, klostre og smukke vandrestier.
På grund af balkonrækværkernes udformning har Spies sat en aldersgrænse på 8 år på dette hotel.

Øvrig information

Hotellet har ingen bemandet reception, men der er personale til stede ved check-in og check-out, og de kan også kontaktes pr. telefon ved eventuelle spørgsmål.

Bygget: 2000
Renoveret: 2023
Bygninger: 2
Etager: 2
Værelser/lejligheder: 4
Møntvask mod betaling
Parkering på gaden

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in, normalt med kontanter. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR

I perioden november-februar er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 3.

Sådan bor du

Moderne indrettede lejligheder.
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

1-værelses lejlighed med havudsigt

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 35
  • Kombineret soveværelse og opholdsstue med et par trappetrin fra sovedelen til opholdsstuen og køkkennichen
  • Terrasse
  • Med havudsigt
  • Stor dobbeltseng (kingsize)
  • Barneseng til børn 0-2 år (begrænset antal)

2-værelses lejlighed med havudsigt

  • Til 2-4 personer, heraf 1 barn
  • Størrelse (m²): 55
  • Soveværelse og opholdsstue
  • Balkon
  • Med havudsigt
  • Dobbeltseng (queensize)
  • Ekstra opredning i sovesofa
  • Barneseng til børn 0-2 år (begrænset antal)
  • Ovn

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Vifte
  • Tv
  • Klinker
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt
  • Køkkenniche
  • Kogeplader
  • Enkelt køkkenudstyr
  • Køleskab med fryser
  • Mikroovn
  • Brødrister
  • Elkedel
  • Espressomaskine
  • Spiseplads
  • Hårtørrer
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 1

Mad og drikke

Simon Sea View Apartments ligger i gåafstand fra Sitias havnepromenade, hvor der ligger hyggelige tavernaer, barer og caféer på stribe. Den nærmeste dagligvarebutik ligger cirka 700 meter fra hotellet.

Pool og strand

Fra Simon Sea View Apartments skal du bare krydse vejen for at komme til stranden, der løber hele vejen ind til Sitia centrum.
Der er mange små fine strande i omgivelserne omkring Sitia. Bystranden strækker sig fra Sitias havn til det østlige område Petras og består af sand med lidt småsten hist og her. Vandet er for det meste roligt, og der findes gode faciliteter i form af udlejning af liggestole og parasoller, brusere og hyggelige strandbarer, hvor du kan slå dig ned til en drink eller bid mad.

Der ligger også flere fine strande langs Kretas nordøstkyst cirka en halv times kørsel fra Sitia.

Erimoupolis

Fin og relativt ubesøgt strand med klart vand. Her har du gode muligheder for - selv i højsæsonen - at finde en plet på stranden, hvor du kan være dig selv og nyde freden. Stranden ligger cirka 25 km øst for Sitia og har ingen faciliteter, så sørg for at medbringe både mad og drikke.

Vai

Populær og velholdt strand, som er kendt for at være kantet af palmeskov. Her kan du slappe af i skyggen under en dadelpalme, prøve kræfter med vandsport eller tage trappen op til udsigtspunktet, hvorfra der er et flot vue over havet og omgivelserne. På stranden findes faciliteter som omklædningsbåse og brusere, og her ligger også både en café og en restaurant.

Kouremenos

Smuk strand, der strækker sig over cirka 1,5 km og nok er den længste på det nordøstlige Kreta. Her blæser det godt, hvilket lokker både wind- og kitesurfere fra hele Europa. Starten af stranden er smal og kantet af små træer og en lille strandpromenade. Efterhånden bliver stranden bredere, og du kommer til en kaffebar og to surfskoler, hvor du kan tage lektioner og leje udstyr.

Chiona

Fortsætter du langs vejen fra Kouremenos-stranden, kan du se bjerget Kastri, som Chiona-stranden ligger på den anden side af. Her er vandet krystalklart, og der ligger også et par tavernaer. Stranden består af en blanding af sand og sten, så badesko anbefales.

Beliggenhed og transfer

Strandområde med gennemkørselstrafik. Trapper og niveauforskelle på og uden for hotelområdet. Trafikeret vej skal krydses for at komme til stranden. Vejen ind til Sitia centrum har ingen fortove.
  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 1 km torvet i Sitia
  • Hovedcentrum: 1 km torvet i Sitia
  • Nærmeste strand/badested: 15 m til Petras og 500 m til den del af Sitia-stranden, der har caféer og barr
  • Offentlig transport: 10 m (busstoppested)
  • Lufthavn: 2 km Sitia
  • Transferbussen standser ved hovedvejen (ca. 20 m).
Petras
72300 Sitia
+30 28430 24945
simonbookdirect@gmail.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Sitia. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Sitia Lufthavn til dit hotel er cirka 15 minutter (cirka 5 km), alt efter trafikken og antal hotelstop. Du får mere information ved ankomsten. Læs mere om transfer.

PRISER OG BESTILLING