Naturområde i udkanten af en lille by med lokaltrafik. Trapper og niveauforskelle på hotellet og i omgivelserne. Transferbussen standser ca. 50 m fra hotellet ved ankomst og afrejse.
- Hotellet ligger i et ferieområde
- Nærmeste centrum: 300 m Chorio
- Hovedcentrum: 2 km Yialos
- Nærmeste strand/badested: 1,5 km Pedi Beach
Chorio
856 00 Symi
+30 22460 72076
Transfer til rejsemålet
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel på Symi. Transporten indgår ikke i rejsens pris, men skal lægges til ved bestillingen. Så vil bustransport samt bådbillet være inkluderet. Vi anbefaler ikke at bestille transport på egen hånd, da bådene mellem øerne ikke altid har ankomst- og afgangstider, der passer med vores flytider. Har du kun bestilt flybillet til Rhodos, kan du ikke bestille transfer/bådtransport hos Spies.
Alt efter vejret og uforudsete ændringer i ruteplanen, kan bådturen – især om foråret og efteråret – blev forsinket eller tage længere tid.
Cirka 5-7 dage inden afrejsen vil Spies kontakte dig pr. mail og bede dig oplyse pasnummer, fødselsdato og fuldstændigt navn. Denne information kræves af bådselskabet, fordi båden sejler tæt på den tyrkiske grænse.
Rhodos Lufthavn – Symi
Vores guider møder dig i Rhodos Lufthavn og viser vej til den rigtige bus. Transporten til Rhodos by tager ca. 30 minutter (ca. 15 km), afhængigt af antal hotelstop. I Rhodos by er der ventetid, før færgen til Symi afgår ca. kl. 18.30. Bagagen kan opbevares på et hotel i ventetiden. Overfarten fra Rhodos by til Symi tager ca. 1,5 time. Ingen guide følger med på båden, men vores agent, Symi Tours, tager imod ved ankomsten til Symi. Gæster, som skal bo i Yialos, spadserer til hotellet og medbringer selv deres bagage. Gæster, som skal bo i Chorio, Nimborios og Pedi bliver kørt og deres bagage transporteret.
Rhodos – Symi
En bus/taxi henter dig ved dit hotel om eftermiddagen og kører dig til Rhodos by sammen med eventuelle øvrige gæster, der skal til Symi. Båden til Symi afgår ca. kl. 18.30, og overfarten tager ca. 1,5 time. Ingen guide følger med på båden, men vores agent, Symi Tours, tager imod ved ankomsten til Symi. Gæster, som skal bo i Yialos, spadserer til hotellet og medbringer selv deres bagage. Gæster, som skal bo i Chorio, Nimborios og Pedi bliver kørt og deres bagage transporteret.
Symi – Rhodos
På afrejsedagen afgår båden fra Symi til Rhodos tidligt om morgenen. Ca. 30 minutter før båden sejler, bliver du hentet på dit hotel og kørt til havnen. Gæster, der bor i Yialos, spadserer til havnen og medbringer selv deres bagage. I Rhodos by bliver du hentet af en bus eller taxi og kørt til dit nye hotel.
Symi – Rhodos Lufthavn
På hjemrejsedagen afgår båden fra Symi til Rhodos tidligt om morgenen. Ca. 30 minutter før båden sejler, bliver du hentet på dit hotel og kørt til havnen. Gæster, der bor i Yialos, spadserer til havnen og medbringer selv deres bagage. Ventetiden inden afrejsen tilbringes på egen hånd i Rhodos by, og der er mulighed for opbevaring af din bagage på et hotel. Hvis der er plads på hotellet, er det også muligt at leje et værelse for en dag – dette betales i så fald direkte til hotellet. Afgår dit fly tidligt på dagen, bliver du kørt direkte fra båden til lufthavnen. Du kan læse mere om hjemrejsen i velkomstmaterialet, som uddeles ved ankomsten.
Transfer ved en kombinationsrejse
Ved en kombinationsrejse, hvor du bor en uge på Symi og en uge på Rhodos, indgår transfer mellem hotellerne (bådturen samt bustransport på Rhodos og til/fra visse hoteller på Symi. Skal du bo i Yialos på Symi, går du mellem havnen og hotellet. Transfer fra lufthavnen ved ankomsten og til lufthavnen ved hjemrejsen indgår ikke.