Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Marina Studios

  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

På det lille lejlighedshotel Marina Studios bor du i fredelige omgivelser på en skråning med smuk udsigt over havet og Livadia på øen Tilos. Hotellet tilbyder pæne 1-værelses lejligheder med køkkenniche og balkon.

Hotellet indbyder til en afslappende ferie, og i nærheden ligger både stranden og den lille by...
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool
    Nej
  • Børnepool
    Nej
  • Bar
    Nej
  • Elevator
    Nej
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Mod betaling
  • Nærmeste centrum
    110 m
  • Nærmeste strand/badested
    400 m
1-værelses lejlighed med balkon mod havet
1-værelses lejlighed med balkon mod havet

Om hotellet

På det lille lejlighedshotel Marina Studios bor du i fredelige omgivelser på en skråning med smuk udsigt over havet og Livadia på øen Tilos. Hotellet tilbyder
pæne 1-værelses lejligheder med køkkenniche og balkon.
Hotellet indbyder til en afslappende ferie, og i nærheden ligger både stranden og den lille by Livadia, hvor der findes en række
tavernaer, et par souvenirbutikker og et minimarked, hvor du kan købe lidt ind, hvis du selv vil lave mad i ferien. Kan du lide at vandre, er der flere fine vandrestier af forskellig sværhedsgrad på øen. Du kan også nøjes med en hyggelig slentretur langs byens strandpromenade.

Øvrig information

Hotellet har ingen reception, men ejeren bor på hotellet.

Bygget: 2001
Renoveret: 2021/22
Bygninger: 1
Etager: 3
Værelser/lejligheder: 12
Safetyboks i receptionen
Parkering på gaden

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in, normalt med kontanter. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR

I perioden november-februar er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 3,5.

Sådan bor du

Lyse og enkelt indrettede lejligheder.
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

1-værelses lejlighed med balkon mod havet

  • Til 2 personer
  • Kombineret soveværelse og opholdsstue
  • Mod havet

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition mod betaling
  • Balkon
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Dobbeltseng (queensize) i visse værelser
  • Ekstra opredning i sammenklappelig seng
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv med lokale kanaler
  • Klinker
  • Køkkenniche
  • Kogeplader
  • Enkelt køkkenudstyr
  • Køleskab med fryser
  • Ovn
  • Brødrister
  • Elkedel
  • Spiseplads
  • Hårtørrer
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 4

Pool og strand

Tilos er rig på smukke klippeformationer, og rundt om øen er der fine sten- og grusstrande. Der findes ingen vandsportsaktiviteter ved strandene på Tilos. Ved nogle af strandene er der en eller flere tavernaer.

Livadiabugten- rolig stenstrand med klart vand

En fin stenstrand, som ligger direkte neden for hotelområdet i Livadiabugten. Den er ikke så bred, men omkring 500 meter lang - og så byder den på krystalklart vand. Stranden er perfekt til snokling og svømning, men da bunden er af sten, anbefales strandsko.

Eristosbugten - lang og fin grusstrand

Eristosbugten er en sand- og grusstrand med stenbund. Dette er en af grækernes egne favoritstrande, og du kan tage lokalbussen hertil.

Beliggenhed og transfer

Naturområde i udkanten af lille by med lokaltrafik. Trapper og store niveauforskelle på og uden for hotelområdet. Ved ankomsten til Tilos tager hotelværten imod og går sammen med gæsterne til hotellet. Hotellet tilbyder gratis transport fra/til havnen ved ankomst og afrejse.
  • Hotellet ligger i udkanten af byen
  • Nærmeste centrum: 110 m Livadia
  • Hovedcentrum: 110 m Livadia
  • Nærmeste strand/badested: 400 m Livadia
Liviadia
850 02 Tilos, Greece
302 246 044 023
marinastudiostilos@yahoo.gr

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel på TIlos. Transferen indgår ikke i rejsens pris, men skal lægges til ved bestillingen. Så vil både bustransport og bådbillet være inkluderet. Vi anbefaler ikke at bestille transport på egen hånd, da bådene mellem øerne ikke altid har ankomst- og afgangstider, der passer med vores flytider. Har du kun bestilt flybillet til Rhodos, kan du ikke bestille transfer/bådtransport hos Spies.

En del ventetid må påregnes ved transferen, som dog er smidig, eftersom alt er arrangeret.

Transfer til og fra Tilos
Vores guider møder dig i Rhodos Lufthavn og viser vej til den rigtige bus. Ventetid i lufthavnen (op til 2 timer) kan forekomme, alt efter hvornår dit fly lander. Transporten til færgelejet i Kamiros Skala tager cirka 1 time. På havnen findes tre restauranter, hvor du kan spise sen frokost og fordrive ventetiden (3-4 timer), inden båden afgår cirka kl. 18. Overfarten fra Kamiros Skala til Tilos tager cirka 2 timer og 30 minutter (ingen guide tager med på båden). Ved ankomsten til havnen venter hotelværterne, som sørger for transport til hotellerne.

På hjemrejsedagen afgår båden fra Tilos til Rhodos kl. 6 om morgenen. Hvis dit fly afgår om aftenen, tilbringes dagen på egen hånd i Rhodos by, hvor bagagen kan opbevares på et hotel. Hvis der er plads på hotellet, er det også muligt at leje et værelse for en dag – dette betales i så fald direkte til hotellet. Du kan læse mere om hjemrejsen i velkomstmaterialet, som uddeles ved ankomsten.

Hotellerne tilbyder gratis bagagetransport mellem havnen og hotellet ved både ankomst og afrejse.

Alt efter vind, vejr og uventede ændringer/aflysninger af annoncerede sejltider, kan overfarten til Tilos, især først og sidst på sommeren, blive forsinket eller tage længere tid. Opstår ændringerne med kort varsel, kan det nogle gange betyde en overnatning på Rhodos ved enten ankomst eller hjemrejse eller begge dele. Læs mere om transfer.

Transfer ved en kombinationsrejse
Ved en kombinationsrejse, hvor du bor en uge på Tilos og en uge på Rhodos, indgår transfer mellem hotellerne (bådtur samt bustransport på Rhodos). På Tilos går du mellem havnen og hotellet. Transfer fra lufthavnen ved ankomsten og til lufthavnen ved hjemrejsen indgår ikke.

PRISER OG BESTILLING