Logo til Spies
Inspiration

Sådan vælger du det rigtige rejsemål i

Kroatien

Den store guide til Kroatien

Har du lyst til at rejse til Kroatien, men har svært ved at beslutte hvor? Det kan være svært at vælge mellem så mange fine steder. Derfor får du her nogle tips, der kan gøre det nemmere at vælge det rejsemål, som passer præcis til dig.

Publiceret den 14. maj 2021

Makarska Riviera

Strande, strande og flere strande

Ved foden af de høje, grønklædte Biokovo-bjerge ligger Makarska – også kendt som den kroatiske riviera, som er en af verdens fineste kyststrækninger. Her ligger de fine strande som perler på en snor langs det glitrende og krystalklare Adriaterhav.

Når du bor i Baska Voda, Brela, Gradac, Makarska og Tucepi, har du kort vej til de postkortsmukke strande og især strandene Brela og Baska Voda. Stranden Punta Rata i Brela er kåret som en af verdens smukkeste! De fleste strande består af klipper og rullesten, og det er netop det, som gør vandet så krystalklart og indbydende.

Bliver du på et tidspunkt rastløs efter afslappende dage på stranden, kan du begive dig op på Biokovo-bjergets højeste top. Sveti Jure rager 1762 meter op over rivieraen, og på skyfrie dage kan du se dele af både Italien og Bosnien fra toppen.

Hvad vil du læse om?

Makarska | Brac | Hvar | Istrien | Split | Dubrovnik

Makarska-rivieraen

Brac

Idyllisk og børnevenlig

Kroatiens tredje største ø ligger Supetar – en charmerende by med en livlig havn og flere hyggelige restauranter. Byen er øens største, men med sine lave murstenshuse og små gader føles Supetar mere som en hyggelig landsby. De idylliske stræder er fulde af blomster, og du behøver ikke at gå langt, hvis du vil på opdagelse lidt udenfor turistområdet.

Der er mange strande på Brac, og flere er lavvandede. I Bol, som ligger på den anden side af øen, finder du det, som med stor sandsynlighed er Kroatiens mest fotograferede strand, Zlatni Rat. Oversat betyder navnet "Det gyldne horn" – et navn, som stranden har fået på grund af sin trekantet form. Den strækker sig ud i en tynd spids, som ændrer retning afhængig af vejr og vind.

Havnen i Supetar

Hvar

Romantisk og indholdsrig

Hvar ligger lige udenfor den kroatiske kyst, som ligger en times sejltur fra Split. Øen er usædvanlig smuk med sine små vingårde, sølvgrønne olivenlunde og omhyggeligt bygget stenmure. Her kan du nyde lange, dejlige middage i skumringen og bade i det krystalklare vand.

Havnen i Hvar by er et naturligt samlingssted med hyggelige udeserveringer, som er perfekt til lidt koldt at drikke – eller måske en kugle hjemmelavet sorbet? Her er du omgivet af behagelig atmosfære og flydende luksusyachter. Gå på opdagelse i de snørklede stræder i skumringen og kig efter et hyggeligt sted at spise middag – eller forkæl dig selv med lidt aftenshopping.

Er du en af dem, der har lyst til en aktiv ferie, er Hvar også det perfekte sted. Her kan du prøve alt fra klatring og cykling til vinsmagning.

Istrien

En smagsprøve på Italien

Istrien-området i nord er kendt for sin flotte og uberørte natur. I gamle dage var området populært blandt den europæiske overklasse, og i dag kan du boltre dig i krystalklart vand, beundre de grønne enge fulde af vilde blomster og besøge de velbevarede historiske mindesmærker. Takket være den korte afstand til Italien er Istrien spækket med italiensk stemning – både når det handler om omgivelser, atmosfære og ikke mindst maden.

Tip! Fra Istrien er der færger til Venedig, og turen tager kun nogle timer. Hvorfor ikke kombinere sol og bad med et besøg i en af verdens mest romantiske byer?

Opatija i Istrien bliver kaldt Adriaterhavets Nice og skiller sig ud blandt badestederne i området. Dette er et fashionabelt og betydeligt yngre kursted, og langs den 12 kilometer lange strandpromenade, Lungomare, afløser den ene storslåede bygning fra 1800-tallet den andre. På Istrien-halvøen ligger også Limfjorden, som er kendt for sin dramatiske udsigt og opdræt af østers.

Split

Kulturelt centrum og knudepunkt

Split er en af Kroatiens største byer og centrum i Dalmatia-området. Byens største trækplaster er det store kejserlige palads, som for over 1500 år siden blev selve grundlaget og kernen for byen. Inde i Diokletians-paladset finder du i dag cafeer, seværdigheder og restauranter under åben himmel, håndværkerboder og små butikker. Paladset er byens hjerte og næsten som et lille centrum i sig selv. Og det er med god grund på UNESCOs Verdensarvsliste.

Lige udenfor paladset ligger havnepromenaden Riva – et populært sted til en kop espresso eller et glas vin. Split er også et perfekt udgangspunkt for udflugter. Herfra går alle færger til naboøerne Hvar, Vis, Korcula, Brac og andre fine øer i nærheden.

Og apropos udflugter, så er der ikke langt fra Split til Mostar i Bosnien. Der venter spændende kulturhistorie, farveglade markeder, moskéer og ottomansk arkitektur. Byen er mest kendt for den smukke bro, Stari Most, som blev bygget i 1500-tallet og derefter fuldstændig ødelagt af krigshandlingerne i 1993. I dag er broen restaureret, og Mostar er (ligesom Split) opført på UNESCOs verdensarvsliste.

Dubrovnik

Romantisk og historisk

Lidt syd for Split ligger Dubrovnik med sin idylliske gamle by. Her finder du alt til romantiske udflugter, middage og gåture.

Den gamle by er omgivet af en to kilometer lang bymur med aner helt tilbage til middelalderen, og du kommer derop via de mange trapper rundt om i byen. Når du er kommet derop, kan du gå en hel runde i den gamle by med alle de koralrøde teglstenstag. På den ene side har du flot udsigt over den skinnende hovedgaden Stradun , som går tværs gennem den gamle by, og på den anden side har du det azurblå Adriaterhav, som ligger lige udenfor muren.

Hvis du har lyst, kan du gå ned på ydersiden af muren og hoppe direkte ud i vandet. Bagefter smager det ekstra godt med en forfriskende drink på et af Dubrovniks mange små og charmerende torve. Der ligger også en gondolbane på bjergsiden lige udenfor den gamle by, og tager du turen op på toppen, får du virkelig en fantastisk panoramaudsigt ud over den gamle by, havet og de omkringliggende øer.

Vil du læse mere som dette?