Der findes mange restauranter og strandbarer langs Playa de Palma - både hippe, chikke og mere traditionelle. Jeg opdager næsten altid nye skud på stammen. Men er der en restaurant på Mallorca, jeg altid kan lide at besøge, er det den klassiske paellarestaurant, som ligger lige på Playa de Palma, på vej mod Palma by – El Bungalow – bare at sidde der giver en fantastisk følelse, og maden er så god!
Puro Beach Club
El Bungalow
Smukke Palma har jo alt - og mere til. Shopping, barer, caféer, store torve og små gader. Når sulten melder sig, kan man gå fra tapasbar til tapasbar!
Absolut et yndlingshotel!
Perfekt beliggenhed, tæt på lufthavnen, og lige ved havet med en dejlig strandpromenade. Hotellet ligger også nær Palma by, og det er let at komme dertil med bil, bus eller cykel. Sunprime Waterfront er enormt funktionelt og vedligeholdt. Sidste år fotograferede jeg hotellets nye balkoner på 1. og 5. etage. Værelserne har fået en ny udendørs "stue" med sofaer og solsenge - vi elsker jo at være ude!
Udsigten fra balkonen
Vandaktiviteter ved hotellet
Fra Playa de Palma er det let at køre langs kysten og tage ud til østsiden af øen. Her ligger den berømte strand Es Trenc og mange små, fine badevige med krystalklart vand. Her kan jeg garantere dig nogle fine stop på vejen.
Nær Cala d’Or ligger charmerende Cala Sa Nau
Cala Pi
I Santanyi er der smuk udsigt og små badevige
Besøg den hyggelige restaurant på Cala Sa Nau
Ponent Mar er et af de hoteller, jeg virkelig holder af. Det ligger på den anden side af bugten i Palma Nova. Jeg var her for to år siden for at tage billeder af de nybyggede værelser med terrasser og balkoner. Værelserne er pænt indrettet og har en nydelig udsigt. Der er oven i købet blevet lavet et poolområde på taget.
Poolområdet på Ponent Mar
Lobby i Princesa-bygningen
Paco's Kitchen
Hvorfor ikke besøge den lille naboø Menorca? Fra Alcudia kan du nemt tage en færge over til Ciutadella.
Den lille naboø Menorca er mindre, roligere, landskabet smukt og badevigene mageløse. Ciutadella er en charmerende havneby, der ligger tæt på små, gemte strande som Cala en Blanes, Cala Macarella og Cala Turqueta.
Cala en Blanes
Ciutadella
Cala Macarella
Ikke langt fra Alcudia finder du Pollensa og Puerto Pollensa, en ægte spansk fiskerlandsby med smukt landskab.
Jeg arbejder på hovedkontoret i Stockholm som projektleder for vores foto- og filmture, er fotograf og stylist, og har også ansvaret for vores rekvisitter. Hele Spies' verden er vores arbejdsplads, men vi har valgt at dele de forskellige områder op imellem os, så vi bliver specialister for de rejsemål vi fotograferer. Jeg har først og fremmest fokus på Mallorca og Gran Canaria, to af vores største rejsemål.
Jeg elsker mit arbejde, med alt det indebærer af udfordringer, muligheder, mødet med mennesker, natur, kultur, historie og fantastiske oplevelser! Kunsten er selvfølgelig at formidle alt dette igennem billeder.